Læs højt		Tip en ven
Print		Aktiver ordbog

Stambøger og stamkort - en vejledning

Stambøger og stamkort er løbende fortegnelser over mandskabet i en militær afdeling. I stambøgerne kan du også finde mænd, som er indvandret til Danmark som hvervede soldater i den danske hær, og som derfor ikke findes i lægdsrullerne over værnepligtige mænd. Stambøger og stamkort opbevares på Rigsarkivet. 

Oplysninger i stambøger

Før 1747 blev der ved forskellige lejligheder og med forskellige formål udarbejdet uensartede lister og ruller.

I 1747 blev der indført standardiserede stambøger, der indeholder oplysninger om den enkelte officer, underofficer eller menige soldats:

• Alder ved indtrædelsen i hæren
• Fødested
• Tjenestetidens varighed
• Erhverv
• Civilstand

Angivelsen af fødestedet er i 1700-tallet upræcis, og ved danske indrullerede efter 1774 angives fx den landsdel, eks. Sjælland, som soldaten kom fra. Oplysningerne bliver mere præcise i 1800-tallet. Stambøgerne blev omkring 1900 afløst af stamkort og stamblade for den enkelte soldat.   

Fra lejesoldat til værnepligtig

Indtil 1701 bestod de danske regimenter kun af hvervede soldater, hvoraf de fleste var indvandret fra udlandet.

I 1701 oprettedes landmilitsen, som bestod af soldater, der var udskrevet blandt landboerne.

Fra 1774 blev de hvervede regimenters mandskab suppleret med soldater fra landmilitsen, og i 1788 blev den personlige værnepligt for landboere indført.

Hvervningen af soldater ophørte i 1808, og i 1814 ophørte brugen af hvervede soldater i Danmark helt.

Da stambøgerne også omfatter de hvervede soldater, er det muligt via stambøgerne at finde oplysninger om mænd, der indvandrede til Danmark før 1814.

Læs også: Lægdsruller og søruller - en vejledning

Her skal du søge

På Rigsarkivet findes de militære stambøger, der er en del af Hærens arkiv.

Der er ikke bevaret stambøger i Danmark fra de regimenter i den tyske hær, som den mandlige befolkning i Nordslesvig blev udskrevet til i perioden 1867-1920. 

Det skal du vide på forhånd

For at kunne finde en person i en stambog skal du kende:

• Tjenesteperioden
• Navnet på den militære enhed

Da de militære enheder ofte har skiftet navn, skal du kende enhedens navn i dag eller navnet på det tidspunkt, da enheden eventuelt blev nedlagt.

Stambladene er modsat stambøgerne sorteret efter person og ikke efter enhed.

Det må du se

Stambøger og stamkort indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Det må du se - om adgangsregler og ansøgning

Særlige hjælpemidler

• Infanteriets og rytteriets stambøger: 
  Mikrofilmet for perioden 1747-1890, men der kan være mangler. På Rigsarkivets filmlæsesal findes en særlig registratur over disse film.
  
  
• Særlige kartoteker:
  Underofficerer fra infanteriet, rytteriet, artilleriet og raket-, sappør- og ingeniørkorpset samt kirurger, feltskærere, dyrlæger, kursmede, feltpræster, fanesmede m.fl., hvis militære enhed ikke er kendt, kan søges via særlige kartoteker på Rigsarkivet. Kartotekerne er ikke fuldstændige.
  
  
• Lægdsruller:
  Efter 1788 kan underofficerers militære enhed også søges via lægdsrullerne.
  
  
• Navnet på enheden:
  En enheds nuværende navn eller navnet ved dens nedlæggelse kan findes via bogen: V.A. Petersen (red.): Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse III,1. Forsvarets Arkiver. Vejledning og oversigt. Hæren 1660-1980, Kbh. 1984.

Eksempel

Se opslag i stambog