Lægdsruller og søruller - en vejledning
Lægdsruller og søruller er fortegnelser over værnepligtige mænd i et antal udskrivningsområder, kaldet lægder, som fra 1701 kunne udskrives til militærtjeneste i hæren eller flåden. Via rullerne kan du følge en værnepligtigs flytninger i værnepligtsperioden og se, hvor han aftjente værnepligten.
Nederst på siden kan du se oplysninger om, hvordan du finder lægds- og sørullerne på det enkelte arkiv.
Oplysninger i lægdsruller og søruller
I lægdsrullerne findes oplysninger om:
-
Fødselstidspunkt
-
Faderens navn (moderens navn, hvis personen er født uden for ægteskab)
-
Fødested og opholdsted(er)
-
Højde
-
Eventuelle legemlige skavanker
-
Hvor værnepligten blev aftjent
-
Eventuelt fritagelses- eller kassationsgrund
-
Dødsår, hvis den værnepligtige døde inden sin sletning af lægdsrullen
-
Militære straffe
Alder for optagelse i og sletning af lægdsruller
Gennem tiden har aldersgrænsen for hvornår man blev henholdsvis optaget i og slette af lægdsrullen skiftet.
|
År
|
Optagelse
|
Sletning
|
|
1788-1808
|
0 år
|
36 år
|
|
1808-1849
|
0 år
|
45 år
|
|
1849-1869
|
14/15 år (Efter konfirmationen)
|
38 år
|
|
1869-1912
|
17/18 år (Det år, den værnepligtige fyldte 18 år)
|
38 år
|
|
1912-
|
18 år
|
36 år
|
Hvem var værnepligtig?
-
Indtil 1849:
kun sønner af landbostanden. Sønner af gårdbrugere, som ikke selv var af bondestand, var dog fritaget.
-
Fra 1829:
sønner af møllere, kromænd og landhåndværkere blev nu også regnet til landbostanden.
-
I 1849 og 1850:
den almindelige værnepligt blev indført i kongeriget og i hertugdømmerne, hvorefter alle mænd uanset stand var værnepligtige.
-
Indtil 1869/1912:
lærere og ordinerede gejstlige forblev fritaget for værnepligt.
Lægdsrullernes og sørullernes bestanddele
Hovedrullen var en fortegnelse over samtlige værnepligtige i et lægd i et givet år.
-
1795-1849:
hovedrullerne blev ført hvert 3. år
-
1849-1861:
hovedrullerne blev ført hvert 6. år
-
fra 1861:
hovedrullerne blev kun ført hvert 10. år
-
fra 1872:
der blev kun ført tilgangsruller
Tilgangsrullen var en fortegnelse over værnepligtige, der blev optaget i et givet år, enten fordi de nåede optagelsesalderen eller flyttede fra et lægd til et andet lægd. I perioden 1795-1861 førtes tilgangsrullerne i de år, hvor hovedrullen ikke blev ført, og i perioden 1861-1956 hvert år.
Omskreven rulle var en omskrivning af tilgangsrullen, som fra 1871 blev udarbejdet 11 år efter tilgangsrullens tilblivelse. Den omskrevne rulle omfattede værnepligtige, som havde boet i lægdet i samtlige 11 år, og som stadig var værnepligtige, samt tilflyttere til lægdet i 11-årsperioden.
Sørullen (fra 1802) var en fortegnelse over de værnepligtige udskrevet til flåden. De værnepligtige kom fra landsogne og købstæder, der lå ud til havet (sølimitter) samt København, og deres erhverv var knyttet til søen. Indtil 1860 blev de værnepligtige enten indført i lægdsrullen eller sørullen. Fra 1861 blev alle værnepligtige først optaget i lægdsrullen og dernæst eventuelt i sørullen.
Sessionskort var kort for den enkelte værnepligtige, som afløste lægdsruller og søruller.
Lægdsruller og søruller gennem tiden
Gennem tiden har forskellige myndigheder varetaget udskrivningen af værnepligtige:
Folderen er udarbejdet før sammenlægningen af Landsarkivet for Sjælland og Rigsarkivet. Henvisningerne til hvor lægdsrullerne er opstillet er ikke korrekte. Men folderen handler først og fremmest om hvordan man bruger lægdsrullerne, og disse oplysninger gælder stadig.
Vi arbejder på at opdatere folderen.
Læs også: stambøger og stamkort - en vejledning
Sønderjylland 1867-1920
I 1867 indførtes den preussiske værnepligt i Sønderjylland. Alle mænd fra og med årgang 1842 blev optaget i lægdsrullerne, som bestod af forskellige lister:
Alfabetiske lister
Alle mænd blev i det år, hvor de fyldte 20 år, indskrevet i de alfabetiske lister under det sogn, som de boede i. De alfabetiske lister blev anlagt årgangsvis for hver kreds, som svarede til et dansk amt med sognene i alfabetisk rækkefølge. Listerne indeholder oplysninger om den værnepligtiges:
-
Alder
-
Fødested
-
Religion og erhverv
-
Flytninger
-
Forældrenes navne og bopæl
-
Hvor værnepligten blev aftjent
Flyttede en værnepligtig, blev han kun overført til en ny liste, hvis han flyttede udenfor den kreds, i hvis lister han stod i.
Restantenlister
Indeholder oplysninger om værnepligtige, som var udeblevet fra session uden gyldig grund med henvisninger til Recherer-sager og Nachweisungs-listerne.
Recherer-sager
Eftersøgninger efter udeblevne værnepligtige.
Nachweisungs-lister
Lister over værnepligtige, som var udvandret uden tilladelse. Indeholder oplysninger om opholdssted, afrejsetidspunkt, hvordan vedkommende er rejst og hjemsendte breve.
Stamruller
Kommunerne førte stamrullerne, som dannede forlæg for de alfabetiske lister, hvis oplysninger stamrullerne kan supplere.
Det skal du vide på forhånd
-
Den værnepligtiges fødselsår/alder
-
Opholdsted på tidspunktet for optagelsen i lægdsrullen eller på et tidspunkt i løbet af værnepligtstiden
Det må du se
Lægdsruller indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.
Eksempel
Lægdsruller og søruller på de enkelte arkiver
Lægdsruller og søruller på Landsarkivet for Fyn
Registraturer over lægdsruller
På læsesalen kan du benytte følgende registraturer:
-
Registratur over 3. udskrivningskreds arkiv 1788-1956, arkivregistratur udgivet af Landsarkivet for Fyn, Odense 1970.
-
Vejledning i benyttelse af fynske lægdsrullefilm 1790-1862, af G. Hvidkjær Hansen, Arkivseriens særhæfter 1983.
-
Sognenøgle til lægdsruller og søruller i Fyns Stift udenfor 3. udskrivningskreds arkiv ca. 1701-1920, af G. Hvidkjær, Landsarkivet for Fyn 1984.
-
Fortegnelse over gamle og nye lægdsnumre eller cirkulærebestemmelser vedr. udskrivningsvæsenet (utrykt, sort ringbind).
Opstilling
-
I selvekspeditionsmagasinet finder du lægdsruller fra 3. Udskrivningskreds Arkiv, perioden 1854 - ca. 1930.
-
Fynske lægdsrullefilm 1790-1862 findes i selvekspeditionsmagasinet.
-
Lægdsruller udenfor 3. udskrivningskreds for det fynske område findes i nærmagasin og kan ekspederes samme dag.
Lægdsruller og søruller på Landsarkivet for Nørrejylland
Hjælpe- og søgemidler
Alle landsarkivets lægdsrulleregistraturer samt hjælpemidler som lægdsnummerfortegnelser og en lægdsnummernøgle er samlet i et registraturbind, der er tilgængeligt på læsesalen.
-
Tiden indtil 1788. Landsarkivet for Nørrejylland har udgivet en grundig registratur til de tidlige lægdsruller.
-
Oversigt over Udskrivningsarkivalier 1700-1788. Ved Poul Rasmussen, Viborg 1971.
-
De nørrejyske købstæders og landsognes lægdsbetegnelser 1789-1970, Viborg 1972.
-
Knud Rasmussen: Lægdsvæsenet 1788-1914, Arkiv I, 1966-67, s. 168-90.
-
Knud Rasmussen: Lægdsruller og deres tilblivelse, 1788-1914, Forord i "Lægdsruller ca. 1830- ca. 1930", 1965. Lægdsnummerlister.
-
Udskrivningsarkivalier 1789-1862. Filmruller Registratur over udskrivningsvæsenet efter 1862.
Opstilling
-
1788 - ca. 1855
De mikrofilmede land- og søruller er opstillet til selvekspedition i det afskærmede filmlæsningsrum på læsesalen. De øvrige ruller skal bestilles på bestillingsseddel. For perioden 1788-ca. 1855 har landsarkivet ikke originale lægdsruller, men det har rullefilm, der dækker alle periodens nørrejyske land- og søruller. Der findes en særlig registratur til filmene.
-
Ca. 1855- ca. 1930
Landsarkivet har originale lægdsruller fra udskrivningsdistrikterne og udskrivningskredsene fra begyndelse af 1850'erne og frem til 1930'erne. Der findes personregistre og registerkort til 4. udskrivningsdistrikts lægdsruller. Lægdsforstandernes ruller kan findes i retsbetjentarkiverne til 1919 og derefter i politimesterarkiverne.
Lægdsforstandernes ruller fra perioden kan også findes i godsarkiver og retsbetjentarkiver, idet godsejerne og herreds- og byfogederne var lægdsforstandere. Lægdsforstandernes ruller er sjældent bevaret fuldstændigt. Søruller og mønstringsarkivalier kan findes i toldarkiverne og rådstuearkiverne.
Lægdsruller og søruller på Landsarkivet for Sønderjylland
Hjælpemidler
-
Indtil 1867
Trykte registraturer over godsarkiverne, Tønder, Aabenraa og Løgumkloster amtsarkiver og amtstuearkiver samt utrykte registraturer over Haderslev og Sønderborg-Nordborg amtsarkiver.
-
1867-1920
Landsrådsarkiverne er registreret i Daisy. Trykte registraturer over de preussiske landkommunale arkiver.
-
1920-
Registratur over lægdsruller 1920-1958 utrykt på læsesalen. Utrykte afleveringsfortegnelser over 3. og 7. udskrivningskredse samt Aabenraa Amts lægdsforstanderis arkiver.
Opstilling
-
Før 1867
Lægdsruller findes i godsarkiverne og i amtsarkiverne.
-
1867-1920
De alfabetiske lister er næsten alle bevaret og findes i landrådsarkiverne. Restanten-listerne, Recherer-sagerne og Nachweisungs-listerne findes spredt rundt i landsrådsarkiverne og kommunearkiverne. Stamrullerne er ikke bevaret i samme omfang, men findes i landrådsarkiverne eller i de preussiske kommunearkiver.
-
Lægdsruller efter 1920
Findes i 3. Udskrivningskreds og 7. Udskrivningskreds arkiver samt i Aabenraa Amts Lægdsforstanderis arkiv 1913-1943. De øvrige lægdsforstanderarkiver findes i politimesterarkiverne.
Lægdsruller og søruller på Rigsarkivet
På Rigsarkivet finder du både lægdsruller fra de centrale landsdækkende udskrivningsmyndigheder og fra de regionale og lokale udskrivningsmyndigheder på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
De særlige søruller over personer der var indkaldt til søværnet findes også på Rigsarkivet.
Hjælpemidler til lægdsruller fra de centrale myndigheder
På læsesalen finder du registraturer og særlige hjælpemidler, der tilsammen er en god hjælp, når du skal bruge lægdsrullerne. De står i Selvbetjeningsmagasinet.
Du finder følgende:
-
Gruppefortegnelse og forkortelser
En fortegnelse over lægdsruller 1789- ca. 1863. Indeholder et register over amterne med gruppe- og sidehenvisning til bindets gruppeordnede oversigt over lægdsrullerne i de enkelte amter.
-
Sognefortegnelse og forkortelser
Indeholder en oversigt over hvilke amter og lægdsnumre et navngivet sogn har hørt under fra 1788 og frem.
-
Lægdsnøgle 1870
Indeholder inddeling og nummerfølge for lægderne i Danmark. Dvs. man kan med denne lægdsnøgle konvertere gruppe og lægdsnummer til et sognenavn.
Opstilling
-
Lægdsrullerne fra de centrale myndigheder samt de Københavnske lægdsruller fra de lokale udskrivningsmyndigheder er opstillet i selvbetjeningsmagasinet.
Lægdsruller fra andre myndigheder
-
Lægdsrullerne fra de lokale eller regionale udskrivningsmyndigheder. Med undtagelse af lægdsrullerne fra København, indeholder disse lægdsruller ikke andre oplysninger end lægdsrullerne fra de centrale myndigheder.
-
Man kan også finde lægdsrulleoptegnelses hos andre myndigheder end udskrivningsmyndighederne. Dette gælder bl.a. i godsarkiverne, hvor du kan finde de tidligste ruller og retsbetjentarkiverne. Dette skyldes, at godsejerne og herreds- og byfogederne også var lægdsforstandere. Lægdsforstandernes ruller er dog sjældent fuldstændigt bevarede.
-
Du finder ganske få søruller og mønstringsarkivalier i toldarkiverne. De findes kun bevaret i Helsingør, Næstved og Stege Toldkamre.
Særligt for København
De københavnske lægdsruller fra de regionale udskrivningsmyndigheder indeholder flere oplysninger end de tilsvarende ruller ført af de centrale myndigheder. Fx er der typisk bedre adresseoplysninger. Disse lægdsruller er derfor opstillet i selvbetjeningsmagasinet.
Hjælpemidler til Københavnske lægdsruller
Der findes alfabetiske registre til de københavnske lægdsruller, hvilket letter opslagene. Disse registre er opdelt i mænd bosiddende i København og mænd, der tilgår København fra et andet sted.
Navneregisterne er opstillet selvbetjeningsmagasinet.
Læs mere
Folderen er udarbejdet før sammenlægningen af Landsarkivet for Sjælland og Rigsarkivet. Henvisningerne til hvor lægdsrullerne er opstillet er ikke korrekte. Men folderen handler først og fremmest om hvordan man bruger lægdsrullerne, og disse oplysninger gælder stadig.
Vi arbejder på at opdatere folderen.
