Siden 1776 har udlændinge haft mulighed for at søge om dansk indfødsret (statsborgerskab). Sagerne om indfødsret 1776-1992 findes på Rigsarkivet. I sagerne findes bl.a. en kort levnedsbeskrivelse med angivelse af tidligere opholdssteder og jobs m.v.
For ansøgerne til indfødsret var der meget på spil. Statsborgerskab gav ret til at opholde sig i landet, valgret og valgbarhed samt pligt til at aftjene værnepligt.
Indtil 1847 var der krav om dansk statsborgerskab for at eje større ejendomme, besidde en række embeder og positioner som fx et job i statsadministrationen.
Indfødsretssagerne indeholder mange personalhistoriske oplysninger, fx:
Gennem tiden er ansøgninger om statsborgerskab blevet behandlet af forskellige myndigheder:
Fra 1776-1847 skulle ansøgere om dansk statsborgerskab sende deres ansøgninger til Danske kancelli. At få statsborgerskab kaldtes at blive naturaliseret, og beviset på statsborgerskabet kaldtes naturalisationsbrev eller naturalisationspatent. Statsborgerskabet blev givet ved kongelig bevilling.
Efter 1848 skulle ansøgningerne sendes til Indenrigsministeriet. Ud fra ansøgningerne udarbejdede ministeriet en liste over de personer, der kunne tildeles dansk statsborgerskab. Listen blev forelagt Folketinget (Rigsdagen), og statsborgerskab til derefter tildelt ved lov.
Hvis ansøgeren fik statsborgerskab ved lov, ligger alle dokumenterne i indfødsretssagen, som kaldes en ”lov-sag”.
De ansøgninger, der endte med at afslag, samt de ansøgninger, hvor statsborgerskabet blev givet administrativt, er også bevaret. De kaldes i perioden 1915-67 for ”62-sager”.
Rigsarkivet har ingen søgemidler til 62-sagerne. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration kan henvise til sagsnummeret, hvis du ønsker at benytte en 62-sag.
For at bestille en indfødsretssag skal du kende:
1776-1847:
1848-1967:
1968-1992:
Kender du kun navnet på ansøgeren, findes forskellige søgemidler eller registre, du kan benytte.
En særlig række indfødsretssager fra 1948-52, kaldes tyskerlovssager. Sagerne indeholder oplysninger om dansk statsborgerskab fra tyske statsborgere eller statsløse. Rigsarkivet har ingen søgemidler til disse sager, men i Lovtidende kan man finde de relevante oplysninger.
Efter krigen i 1864 kunne personer søge om dansk statsborgerskab, selvom de boede i Slesvig eller Holsten. De opterede statsborgerskabet, hvorfor de fik betegnelsen optanter. Optanter behøvede ikke at bosætte sig i Danmark.
Efter genforeningen i 1920 opstod der en særlig mulighed for sønderjyder, der var tyske statsborgere, til at søge om dansk statsborgerskab.
I 1926 blev det er krav at udlændinge skulle have arbejdstilladelse for at opholde sig i landet. En afdeling under Rigspolitichefen kaldet Tilsynet med udlændinge stod for sagsbehandlingen af de såkaldte udlændingesager. Mange udlændinge, der arbejdede i Danmark søgte senere om dansk statsborgerskab. Det vil sige, at der i mange tilfælde også findes en udlændingesag vedr. de personer der fik dansk statsborgerskab.
Sager om indfødsret (statsborgerskab) i indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.
I databasen over indfødsretstildelinger 1776-1960 kan du søge på ansøgernes navne. Indtastningerne bygger på Indfødsretsmatriklen, men databasen er desværre ret fejlbehæftet. Tjek derfor oplysningerne med indfødsretsmatriklen på Rigsarkivet eller i Lovtidende, før du bestiller sagen.