Fødselsstiftelsen - en vejledning

I 1750 blev Fødselsstiftelsen oprettet, og her kunne kvinder føde anonymt og få gratis lægehjælp. Formålet var at undgå drab på nyfødte, og moderen blev lovet anonymitet til "evig tid". Denne regel blev dog ændret i 2007. Arkivet indeholder en række oplysninger om både driften af stiftelsen og om de kvinder og børn, der fik hjælp af stiftelsen. Arkivet findes på Rigsarkivet.

Oplysninger i Fødselsstiftelsens arkiv

• Oplysninger om barnet:
  Arkivet rummer oplysninger om barnets identitet og fødsels-/dåbsdato.
  
  
• Oplysninger om moderen:
  Med mindre moderen ikke oplyste sit navn til Fødselsstiftelsen, kan du også finde oplysninger om modernes navn, alder, civilstand og antal fødsler.
  
  
• Oplysninger om plejeforældre:
  Hvis barnet blev sat i pleje, findes der oplysninger om plejeforældrene og opgørelser over de plejepenge, som plejeforældrene modtog.

Her skal du søge

Fødselsstiftelsen oprettedes i 1750 og varetog 3 funktioner:

• Fødselsanstalten, der ydede fødselshjælp.
• Plejeanstalten, der rummede ammestuerne, hvor børnene fik den første pleje.
• Opfostringsanstalten, hvorfra børnene blev udsat til plejeforældre eller deres egne mødre mod en ugentlig understøttelse.

Da stiftelsen oprettedes i 1750, havde den også til opgave at opfostre de børn, der blev overladt til stiftelsens forsorg - de såkaldte hittebørn. Denne opgave overtoges af Den kongelige Opfostringsstiftelse, der blev oprettet som en selvstændig institution i 1770.

Fra 1804 samledes stiftelserne under samme ledelse under navnet Fødsels- og Plejestiftelsen. I 1910 blev stiftelsen lagt ind under Rigshospitalet og blev til fødeafdelingen.

I Daisy kan du finde en oversigt over arkivets indhold. Du skal skrive "Fødselsstiftelsen" i feltet arkivskaber.

Det skal du vide på forhånd, hvis du vil finde navnet på en hemmelig fødende

Du skal kende barnets navn og helst også året, hvor fødslen fandt sted.

Tips - begynd med kirkebøgerne

Begynd med Fødselsstiftelsens kirkebøger. Her finder du et hovedprotokolnummer på mor og barn. Numrene henviser til hovedprotokol over fødte, hvor det blandt andet fremgår, om barnet kom i pleje. Hvis det var tilfældet, henviser hovedprotokollen til udsætterprotokollen, der rummer oplysninger om plejeforældrene.

Efter 1812 kom barnet ofte i pleje hos den biologiske mor, og derfor er udsætterprotokollen den vigtigste kilde til identificeringen af mødrene.

Du kan finde Fødselsstiftelsens kirkebøger på Arkivalieronline. Indtil 1910 skal du kigge i kirkebøgerne fra det sogn, der hedder Den kongelige Fødselsstiftelse. Derefter i Rigshospitalets sogn.

Hovedprotokoller og udsætterprotokoller til selvbetjening på Rigsarkivet

De hyppigst benyttede protokoller fra Fødselsstiftelsens arkiv, nemlig:

• hovedprotokollerne fra Afd. A og B, 1774-1925
• udsætterprotokollerne, 1804-1918

er opstillet i Rigsarkivets selvbetjeningsmagasin.

Rigsarkivets selvbetjeningsmagasin

Det må du se

Fødselsstiftelsens arkiv indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Det må du se - om adgangsregler og ansøgning

Læs også

Mere om Fødselsstiftelsen og andre kilder til sundhed og sygdom

Sundhed og sygdom

Christensen, Charles: Den tidligere kongelige Fødsels- og Plejestiftelses Grunde og Bygninger, Amaliegade 23-25, i: Historiske meddelelser om København, 3 VI s. 193-218.

Christiansen, Inge: Baronesse, Borgerkone eller ugift Fruentimmer, i: 1066, Tidsskrift for Historie 3/200, s. 16-25 .

Ingerslev E.: Den kongelige Fødsels- og Plejestiftelse. Tiden 1800-1849 Norrie, Gordon: Det Danske Jordemodervæsens Historie, i: Danmarks Jordemødre.

Trolle, Dyre: Fødselsstiftelsen i København.

Wingender, Nete Balslev: Kærlighedens konsekvenser. Barselskvinder på Den kongelige Fødsels- og Plejestiftelse 1825, i: Historiske meddelelser om København 1993, s. 54-74.

Eksempel

Se materiale fra Fødselsstiftelsen