Fæsteprotokoller - en vejledning

Fæsteprotokoller indeholder navne på personer, der fæstede ejendomme tilhørende godser, samt en vurdering af de bortfæstede ejendomme. Fæsteprotokoller findes fra 1719 i godsarkiverne og for krongodsets vedkommende i amtstuearkiverne. Fæstevæsnet blev ophævet i 1919.

Nederst på siden kan du se oplysninger om, hvordan du finder fæsteprotokollerne på det enkelte arkiv.

I fæsteprotokoller indskrev man de personer, der fæstede godsets ejendomme. Dvs. de personer, der havde brugsret over en gård og den tilhørende jord. Til gengæld skulle de betale fæsteafgifter i form af en årlig afgift eller leje og hoveri (arbejde på godsejerens gård) til godsejeren.   

Oplysninger i fæsteprotokoller

I fæsteprotokollerne kan du finde oplysninger som:

  • Den tidligere fæsters navn
  • Den nye fæsters navn
  • Hartkornets størrelse
  • Vurdering af ejendommen, for eksempel om den var "brøstfældig" eller "ved magt"
  • Hvor mange dyr og redskaber fæsteren fik med

Fæsteprotokoller - her skal du søge

Fæsteprotokoller findes i godsarkiver og amtstuearkiver. Fæsteprotokoller fra godser og amtstuer øst for Storebælt finder du på Rigsarkivet, mens protokollerne fra godser og amtstuer vest for Storebælt findes på landsarkiverne.

Læs mere om

Godsarkiver
Livet på landet

Det skal du vide på forhånd

For at finde en fæsteprotokol skal du kende navnet på det gods, som fæstegården tilhørte.

Det må du se

Fæsteprotokollerne er umiddelbart tilgængelige. 

Eksempel

Se opslag i fæsteprotokol

Fæsteprotokoller på de enkelte arkiver

Fæsteprotokoller på Landsarkivet for Fyn

Hjælpemidler

Navneregistre

Du finder navneregistre for

  • godser
  • ryttergods
  • Odense Gråbrødre Hospital

Registret henviser til fæsteprotokollen.

Stednavneregistre

Du finder den trykte registratur, "Stednavneregister til godsejernes skifteprotokoller til 1850", af Anne Riising.

Start med denne registratur, hvis du er i tvivl om, under hvilket gods din forfader har været fæstebonde.

Registraturen er inddelt efter stednavne, og under de enkelte stednavne, kan du se hvilke godser, der har haft skiftemyndighed på det pågældende sted.

Tinglæste fæstebreve

Fra 1810 skulle fæstebreve tinglæses. I enkelte retskredse kan du finde navneregister til tinglæste fæstebreve i forbindelse med skøde- og panteprotokoller. I navneregistret finder du en henvisning til den skøde- og panteprotokol, hvor fæstebrevet er indført.

På læsesalen finder du den trykte grønne registratur for skøde- og panteprotokoller, hvori du kan se, om der findes navneregister til tinglæste fæstebreve for det område, du søger.

Opstilling

  • Fæsteprotokoller findes i selvbetjeningsmagasinet.
  • Navneregistre til fæsteprotokollerne findes på læsesalen.
  • Navneregister til tinglæste fæstebreve og skøde- og panteprotokoller findes i nærmagasinet og ekspederes samme dag, når du har udfyldt en bestillingsseddel


Landsarkivet for Fyn

Udstilling: Bundet på mund og hånd - censuren under besættelsen

10. januar 2012
Med en række arkivalier, der ikke tidligere har været offentliggjort, viser Rigsarkivets nye udstilling "Bundet på mund og hånd", hvordan censur og ikke mindst selvcensur havde kronede dage under besættelsen.
Se alle arrangementer

Spørg Arkivaren

Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål?

FAQ
Spørg Arkivaren