Fæsteprotokoller indeholder navne på personer, der fæstede ejendomme tilhørende godser, samt en vurdering af de bortfæstede ejendomme. Fæsteprotokoller findes fra 1719 i godsarkiverne og for krongodsets vedkommende i amtstuearkiverne. Fæstevæsnet blev ophævet i 1919.
I fæsteprotokoller indskrev man de personer, der fæstede godsets ejendomme. Dvs. de personer, der havde brugsret over en gård og den tilhørende jord. Til gengæld skulle de betale fæsteafgifter i form af en årlig afgift eller leje og hoveri (arbejde på godsejerens gård) til godsejeren.
I fæsteprotokollerne kan du finde oplysninger som:
Fæsteprotokoller findes i godsarkiver og amtstuearkiver. Fæsteprotokoller fra godser og amtstuer øst for Storebælt finder du på Rigsarkivet, mens protokollerne fra godser og amtstuer vest for Storebælt findes på landsarkiverne.
For at finde en fæsteprotokol skal du kende navnet på det gods, som fæstegården tilhørte.
Fæsteprotokollerne er umiddelbart tilgængelige.
