Peter Fransen, arkivar, senioforsker, ph.d.
Under ledelse af professor dr. phil. Per Boje Center for Industri- og Virksomhedshistorie ved SDU udarbejdes der i begyndelsen af 2009 et bidrag på ca. 50 sider til en bog om de danske teknikumingeniører.
Tilgangen til emnet vil tildels være præget af de teorier og det tankesæt, som den østrigsk fødte økonom Joseph Schumpeter (1883-1950) opstillede, hvor den centrale faktor i sikring af økonomisk vækst er den innovative iværksætter.
Den tidsperiode, jeg skal skrive om, er tiden fra ca. 1950-1994. Foruden foreningsarkivet vil kildegrundlaget især bestå af grundmateriale fra de teknikerkomissioner, som blev nedsat i perioden, samt materiale fra handels- og undervisningsministeriet.
Fra 1950erne var der en særdeles stor politisk bevågenhed omkring teknikeruddannelserne, og forøgelsen af volumen for de tekniske uddannelser blev set som en væsentlig forudsætning for at sikre Danmark en fortsat industriel vækst og dermed sikre en generel stærkere økonomisk vækst for landet.
Der talt om at mobilisere landets intelligensreserve og netop de mange tiltag omkring styrkelse af teknikumuddannelserne og oprettelse af stadig flere teknika står vel som den mest renlivede følge af dette tankesæt. Uddannelsen skulle opkvalificere teknisk kyndige, der allerede havde en kortvarig fagteknisk uddannelse bag sig kombineret med erhvervserfaring.
Teknikumingeniøren skulle rustes til at varetage praktiske leder- og mellemleder stillinger i det ekspanderende industrisamfund. Uddannelsen styrke var i 1950erne og 1960erne ubetinget dens kombination af teoretiske og praktiske elementer tilsat en stærk lokalforankring.
Med den uddannelseseksplosion, der fandt sted fra slutningen af 1960erne, svandt intelligensreserven ind. Kravet til de teoretiske kvalifikationer kunne således skrues i vejret. Foruden den klassiske civilingeniøruddannelse betød det, at der opstod endnu en ingeniøruddannelse - akademiingeniøruddannelsen, som kunne ses som en mellemvariant.
Trods flere reformer af teknikumuddannelsen i de følgende årtier, hvor rekrutteringen nu primært skete fra de gymnasiale uddannelser, var teknikumuddannelsen under pres. I 1994 smeltede akademiingeniør- og teknikumuddannelsen sammen til diplomingeniøruddannelsen. En konsekvens af at efterspørgslen efter ingeniører med en meget høj teoretisk teknisk indsigt var stigende i det informations- og servicesamfund, som var i sigte.
Der er bevilliget 3 måneders frikøb i begyndelsen af 2009 finansieret af Teknikumingeniørernes Jubilæumsfond.
