Peter Fransen, arkivar, senioforsker, ph.d.
Ved folkeafstemningen den 2.oktober 1972 stemte Danmark med knap 2/3 dels flertal for en tilslutning til EF. I Sønderjylland var tilslutningen sågar markant større - det var det amt i hele landet, der kunne mønstre flest ja-stemmer.
Betænker man de brydninger mellem dansk og tysk, der havde præget landsdelen i den første halvdel af det 20. århundrede, forekommer resultatet umiddelbart som et paradoks.
Spørgsmål, der presser sig på, er:
Helt centralt for bidraget er diskussionerne i landsdelen om tilslutningen til EF. Aktører og argumenter fra begge lejre skal underkastes en historisk analyse. Foruden aktører, der handlede åbenlyst i tiden op til 1972, er det mit håb via arkivstudier i lokaladministrationens arkiver samt centrale ministeriers arkiver at kunne få kastet nyt lys over, hvilke tanker der blev gjort om Sønderjyllands skæbne efter EF afstemningen både i tilfælde af et JA og i tilfælde af et NEJ.
Det klare afstemningsresultat har det med at overskygge den usikkerhed, der herskede omkring udfaldet. Usikkerheden har fået politikere og embedsfolk til at operere med scenarier for begge mulige udfald.
I den udstrækning, det vil være nødvendigt for en mere grundlæggende forståelse af den specielle sønderjyske tilgang til EF problematikken, vil der også blive givet en redegørelse for tidligere europæiske samlingsbestræbelser af såvel politisk som økonomisk art (f.eks. EFTA og Nordek).
Sønderjyske politikeres engagement i europapolitikken efter tilslutningen til EF/EU. En analyse af ja og nej politikernes anvendelse af deres regionale forankring i de førte valgkampe til folketing og europaparlament.
Spørgsmålet er, om der stadig kan påvises nogen markant forskel i de sønderjyske politikeres måde at markedsføre sig set i forhold til lokalpolitikere andre steder i landet? Der er tale om et delprojekt under Partier, politikere og valg i Sønderjylland, 1920-1980, som forventes at starte i 2009.
