Peter Birkelund, arkivar, seniorforsker, ph.d.
Tyske beslaglæggelser af fast ejendom i Danmark under besættelsen er et emne, der ikke tidligere har været genstand for videnskabelige undersøgelse og er derfor ret ukendt for den brede befolkning. At ingen har behandlet emnet tidligere er i og for sig mærkeligt, idet et stort antal mennesker blev berørt af det og de involverede pengesummer var ganske betragtelige.
Tyske beslaglæggelser af fast ejendom skete frem til medio 1944 alt overvejende i forbindelse med inddragelse til militære formål (anlæggelse af anlæg og indkvartering af soldater). I krigens sidste del beslaglagdes skoler mv. til indkvartering af civile tyske flygtninge. Men også beslaglæggelser foretaget som følge af deltagelse i illegalt modstandsarbejde fandt sted.
Vi kender antallet af beslaglæggelsessager (20.673), det samlede erstatningsbeløb (205 millioner) og de danske myndigheder (Indenrigsministeriet og Vurderingsnævn), som varetog sagsbehandlingen i forbindelse med beslaglæggelserne, men savner en dybere analyse af det danske administrative apparat og dets virke.
Udover en redegørelse for arbejdet og det lovgivningsmæssige, vil spørgsmålet om man fra dansk side søgte at påvirke udfaldet af beslaglæggelsessagerne stå centralt: Var der ved beslaglæggelser tale om dansk-tysk forhandling eller udelukkende om tysk dekret?
Formentlig vil det være naturligt at foretage komparationer med konfiskationer og beslaglæggelser i andre besatte lande, f.eks. Norge og Holland/Belgien.
Kildegrundlaget vil være arkivalier, primært i Rigsarkivet og på Landsarkiverne, bl.a.:
Samarbejde og idéudveksling påregnes med Frihedsmuseets videnskabelige personale og i Besættelsestidsnetværket Kollaboration, modstand og flugt.
Formidlingsmæssigt satses der på monografi eller større artikel.
