Else Hansen, arkivar, seniorforsker, ph.d.
1970ernes kvindebevægelse tog nye organisations- og mødeformer i brug. En af dem var Kvindelejren på Femø, som blev en stor succes i 1970'erne med årlige deltagertal på op til 1.300.
Hensigten med at deltage i kvindelejren var, at kvinderne skulle finde sammen om deres fælles interesser, erkende det fælles i deres vilkår som kvinder. Det skete - som i Rødstrømpebevægelsen - ved at danne basisgrupper og her bruge metoder som livshistorie og runder.
Hvordan var forholdet mellem kvindelejren og forskellige institutioner og organisationer som Rødstrømpebevægelsen, Lesbisk Bevægelse, Kulturministeriet og Ølejr-kontoret?
Disse relationer er belyst i det tilgængelige skriftlige materiale om lejren. Dette findes på Kvindehistorisk Samling, i Kulturministeriets og Ølejr-bevægelsens arkiver på Rigsarkivet og i Foreningen Femøs varetægt samt i tidsskrifter fra Rødstrømpebevægelsen og Lesbisk Bevægelse.
Kvindelejren startede som et initiativ i Rødstrømpebevægelsen, men uden nogen markant intern opbakning. Et ønske om at blive tilknyttet Ølejr-kontoret med de økonomiske fordele, som det ville have givet, blev afvist af Ølejr-bevægelsen med henvisning til, at kvindelejren jo ikke var åben for alle, men kun for kvinder og børn.
Midt i 1970erne var flere forskellige grupper interesseret i at præge kvindelejren: den nye Lesbisk Bevægelse, rødstrømper i Odense og Århus og naturligvis rødstrømperne i København, som fastholdt, at lejren var deres projekt og ansvar.
I slutningen af 1970erne stod det dog klart, at interessen for lejren var behersket blandt de københavnske rødstrømper og snart styrede lesbiske kvinder i realiteten lejren, som dog indtil 1984 formelt forblev tilknyttet Rødstrømpebevægelsen i København.
På baggrund af udviklingen på Kvindelejren på Femø kan der sættes spørgsmålstegn ved den hidtidige opfattelse af sidste del af 1970erne som "mangfoldighedens tid" i Rødstrømpebevægelsen. Perioden synes snarere at have været præget af fragmentering og ligegyldighed overfor de projekter, som den enkelte ikke selv var involveret i.
