Spørgeskemaundersøgelsens resultater fremstår i mange sammenhænge som en sand spejling af den aktuelle samfundsmæssige virkelighed. Imidlertid savnes eksplicit reflektion over spørgeskemaundersøgelsens metodologiske fundament, som det kendes fra andre samfundsvidenskabelige metoder.
Det er en gængs samfundsvidenskabelig antagelse, at en undersøgelse kan betragtes som skaber af sit eget genstandsfelt.
"[M]easurement presupposes a bounded network of shared meanings, i.e., a theory and culture. The physical scientist alone defines his observational field, but in social science the arena of discourse usually begins with the subjects' preselected and preinterpreted social meanings. Because the observer and subject share cultural meanings interwoven with the language system they both employ for communication, the shared everyday meanings and the particular language used by the sociologist form a basic element of the measurement of social acts. The ‘rules' used for assigning significance to objects and events and their properties should be the same, i.e., the language systems should be in some kind of correspondence with each other."
(Cicourel, Aaron V. (1964): Measurement in Sociology. London: Collier Macmillan Publishers.; p. 14)
Med den forståelse kan spørgeskemaundersøgelsen betragtes som former af data i gennem de spørgsmål, det er valgt at stille og de måder, det er gjort muligt at svare på for den udvalgte gruppe individer.
"The major conclusion from much of the recent activity in the philosophy of social science is that there can be no theory free observation language for recording facts in an entirely neutral way. The very certain categories we use for collecting the original data predispose us to answering particular types of questions."
(Marsh, Cathrine (1982): The Survey Method - The Contribution of Surveys to Sociological Explanation. London: George Allen & Unwin.; p. 37)
Undersøgelsesresultater formes i gennem undersøgelsesdesignet, udvælgelse blandt de indsamlede data og tolkning af de talmæssige sammenhænge.
Forskerne, der gennemfører undersøgelserne, kan udmærket tilslutte sig, at såvel data som resultater er at betragte som andet og mere end tallenes tale er det et emne, der sjældent debatteres. Som vidensleverandører er forskere og andre producenter af spørgeskemaundersøgelser underlagt et forventningspres fra en opdragsgiver, der ønsker håndfaste resultater at handle ud fra. Derfor har disse vidensleverandører al mulig grund til at undertrykke det 'konstruktivistiske' aspekt ved deres undersøgelse, idet det kunne opfattes som mangel på legitimitet ved undersøgelsesresultaterne.
Spørgeskemaet som teknik til indsamling af information om samfundet diskuteres i forhold til epistemologiske og undersøgelsespraktiske aspekter. Motivationen bag projektet er at problematisere den objektivitet, der ofte tillægges den kvantitative undersøgelsesmetode.
"Statistics has helped determine the form of laws about society and the character of social facts. It has engendered concepts and classifications within the human sciences. Moreover the collection of statistics has created, at the least, a great bureaucratic machinery. It may think of itself as providing only information, but it is itself part of the technology of power in a modern state."
(Hacking, Ian (1991): "How should we do the history of statistics?" i Burchell, Graham; Colin Gordon & Peter Miller: The Foucault Effect - Studies in Governmentality. London: Harvester/Wheatsheaf; p. 181).
Spørgeskemaundersøgelser kan i høj grad bidrage til den kvalitative forståelse af vores nære fortid i forhold til hvilke emner undersøgelserne tager og hvordan de søger at belyse emnerne.
For yderligere præsentation af forskningsområdet se ph.d.-afhandling i Publikationer.
