Antologien behandler 1950ernes planlægningstanker og -initiativer inden for områder som økonomi, transport, folkeskole, højere uddannelse, straffesystem og familiepolitik samt mere generelt 1950ernes planlægningsstrategier, som de kom til udtryk i 1950ernes kommissionsarbejde.
Antologien kaster dermed lys over et område, der ikke tidligere eller kun nødtørftigt er blevet udforsket; netop 1950erne kan være et overset årti, klemt inde mellem den omfangsrige litteratur om mellemkrigstiden og besættelsesårene og den spirende forskningsmæssige interesse for 1960erne og 1970erne, hvor det bl.a. er et tema, i hvilke sammenhænge de nye tiltag blev udtænkt.
Formålet med at vælge samfundsplanlægningen i 1950erne som undersøgelsesfelt har været at vurdere, i hvilken grad dette årtis idéer, visioner og planlægning pegede fremad mod 1960ernes mere udbyggede velfærdsstat, og i hvilket omfang tænkningen pegede bagud og videreførte tankegods fra de foregående årtier.
Metodisk set har sigtet ikke været under en teleologisk synsvinkel blot at lokalisere de træk, der pegede fremad og som senere blev realiseret, men snarere at lave et kronologisk punktstudie med henblik på at karakterisere dette tiårs planlægning, der herved får karakter af et Janus-ansigt.
Med denne tilgang har forskergruppen ønsket at fremhæve 1950ernes betydning og give årtiet en værdi i sig selv og ikke blot at se det i skyggen af de iøjnefaldende ændringer, der fandt sted i 1960erne. Disse aspekter diskuteres nærmere i den perspektiverende indledning og konklusion, som er skrevet af Leon Jespersen.
Antologien er bygget op som en paraplyafhandling, bestående af en række større, men tematisk afgrænsede enkeltundersøgelser af samfundssektorer, der bygger på en bred vifte af kildematemateriale, og en række kortere, men tematisk bredere undersøgelser af 1950ernes samfundsplanlægning, som den kom til udtryk i kommissionsbetænkninger.
Steffen E. Jørgensen undersøger tankerne om en storstilet udbygning af infrastrukturen og især af vejnettet. Selvom der blev taget hul på motorvejsplanerne under 2. verdenskrig, var det først 1950ernes og 1960ernes stærkt stigende bilisme samt ændringer i magtforholdet mellem amter og staten, der muliggjorde en realisering af planarbejdet fra 1959-62, "Det store H", der kendetegner dagens motorvejsnet.
Erik Nørr undersøger skolevæsenets udbygning i 1950erne. Først med skoleloven af 1958 blev intentionerne i 1937-loven gennemført. Oprettelsen af centralskolerne blev intensiveret, og den gamle landsbyskole forsvandt. Den forbedring af skolevæsenet, som havde været tanken med 1937-loven, blandt andet oprettelsen af nye og større skoler, der kunne afskaffe to-klassesystemet, blev i stort omfang bremset af 2. verdenskrig, men genoptaget i 1950erne.
Else Hansen undersøger 1950ernes universitetspolitiske diskussioner, der domineres af spørgsmålet om øget støtte til forskningen og til de tekniske uddannelser, mens 1960ernes kraftige stigninger i studentertallet først erkendes, da de er godt i gang. 1950ernes forbedringer på universiteterne sigtede i høj grad mod at rette op på forudgående årtiers forsømmelser. Kun udbygningen af tekniske og naturvidenskabelige uddannelser viser bestræbelser på at ændre de aktuelle forhold.
Peter Fransen undersøger arbejdet i Straffelovskommissionen 1950-60 i en analyse af de forfatningsmæssige, juridiske og pædagogiske spørgsmål omkring ungdomsfængslerne. Kommissionen skulle fungere som tænketank for nye tiltag på straffelovgivningens område, men der tegner sig et billede af debatten i 1950erne som en udmøntning af de intentioner, der lå til grund for oprettelsen af ungdomsfængsler i 1933, mere end en ledetråd for udviklingen i de kommende årtier.
Maren Wichmann undersøger i en sammenligning mellem dansk og vesttysk familiepolitik, hvordan 1950ernes politik på området satte betingelserne for de følgende årtiers velfærds- og ligestillingsforanstaltninger. Artiklen belyser forskellige områder: lovgivningen med hensyn til ligestilling i ægteskab og familie, familiens tilstand og socialpolitiske og skattepolitiske foranstaltninger i forhold til familierne.
Nils Bredsdorff undersøger udviklingen i 1950ernes forvaltningspolitik, hvor vægten i vid udstrækning er lagt på embedsmændenes rolle. Med Forvaltningskommissionen og Forvaltningsnævnet skabes fora for den rationalisering af statsadministrationen, der var forudsætningen for varetagelsen af de flere og mere komplicerede samfundsopgaver.
Dele af undersøgelserne bygger på kildemateriale, der er blevet afleveret til Statens Arkiver inden for de senere år, så arkiv- og formidlingsmæssigt er det administrationens udvikling, anskuet og analyseret ud fra dens egne kilder, der står i centrum for undersøgelserne.
Forskningsmæssigt begrundes antologiens emnevalg med, at den i vid udstrækning omhandler forhold, der ikke tidligere har påkaldt sig større forskningsmæssigt interesse.
Samfundsplanlægning i 1950erne. Tradition eller tilløb? er det synlige produkt af arbejdet i Statens Arkivers administrationshistoriske forskningsnetværk.
Antologien er redigeret af Else Hansen og Leon Jespersen, der begge er seniorforskere ved Rigsarkivet.
Samfundsplanlægning i 1950erne. Tradition eller tilløb? udkom den 27. februar 2009 på Museum Tusculanums Forlag. Bogen er på 592 sider og er rigt illustreret.
/1030_2816.jpg)