Fem bind på i alt 2.458 sider med en beskrivelse af 469 arkivalske kildetyper til belysning af dansk historie mellem ca. 1500 og 1970.
Det er de synlige resultater af et forsknings- og formidlingsprojekt, som blev igangsat i 1991 og som fandt sin endelige afslutning i 2008. 38 personer, heraf 15 nuværende og 12 tidligere arkivarer ved Statens Arkiver samt ni arkivarer ved arkiver i Grønland, Færøerne og Island har leveret bidrag.
Værkets overordnede titel er Kilder til dansk forvaltningshistorie. Det skyldes, at det første bind blev udarbejdet som led i Statens Humanistiske Forskningsråds store projekt Stat, forvaltning og samfund, og at de øvrige bøger har fulgt det samme koncept.
De fem bøger er imidlertid ikke blot et vigtigt hjælpemiddel til arbejdet med dansk forvaltningshistorie, men også et katalog over en lang række centrale kilder til økonomisk, social og kulturel - og i et vist omfang også politisk - historie.
Nogle af kildetyperne er allerede særdeles beskrevne; det gælder bl.a. folketællinger, skifter, udvandrerprotokoller, jordebøger og medicinalberetninger. Men en meget stor del af de 469 typer synes aldrig tidligere at have været omtalt i litteraturen. Dette gælder især for kilder fra 1900-tallet.
De fem bind kan betragtes som håndbøger, der henvender sig til alle brugere af Statens Arkiver og de statslige arkiver i Grønland, Færøerne og Island.
Tre af bøgerne, Vor gunst tilforn (2007), På embeds vegne (1998, genudgivet 2008) og Efter bemyndigelse (2008) dækker hele Danmark, her forstået som Nørrejylland og øerne, gennem hver sin periode (1500-1750, 1750-1920 og 1920-1970). Det skal dog bemærkes, at Efter bemyndigelse for visse forvaltningsområder også har medtaget kildetyper fra før 1920.
De to andre bøger, Slesvig, Preussen, Danmark (2004) og Nordatlanten og Troperne (2007) beskæftiger sig med bestemte regioner for de perioder, hvor de har hørt til det danske monarki. Bogen om Sønderjylland behandler dog ikke blot årene ca. 1460-1864 og 1920-1970, men også de særlige kildetyper, der var i brug fra 1864 til 1920.
Hver bog er inddelt i en række kapitler, der beskriver hvert sit forvaltningsområde (f.eks. politiet, socialforsorgen og den kirkelige forvaltning), og hvert kapitel omtaler typisk 5-10 kildetyper. Præsentationen af kildetyperne følger en fast skabelon, bestående af følgende syv punkter:
Hvert kapitel indledes med en karakteristik af det pågældende forvaltningsområde i den beskrevne periode. Desuden er et par af bøgerne forsynet med længere introduktioner af mere generel karakter. Det gælder bogen om Sønderjylland, som indeholder en præsentation af hovedlinjerne i regionens forvaltningshistorie, og bogen om årene 1920-1970, som indledes af en fyldig gennemgang af periodens dominerende journaliserings- og arkiveringssystemer.
Sidstnævnte præsentation indeholder en række pædagogiske eksempler på, hvordan en arkivbruger kan udnytte myndighedernes egne journaler, kartoteker og andre søgemidler. Udenrigstjenestens særlige arkivsystem, der blev indført i 1909, beskrives i kapitlet om udenrigssektoren.
En del kildetyper findes i mange forskellige forvaltningsgrene. Det gælder i mest udpræget grad for journaler, kopibøger, journalsager og forhandlingsprotokoller. Udgiverne har imidlertid bestræbt sig for så vidt muligt kun at omtale en kildetype ét sted i fembindsværket.
I nogle tilfælde har man valgt at slække lidt dette princip for at kunne give en forvaltningsgren så grundig og alsidig en behandling, som den fortjener. I andre tilfælde har man undladt at omtale en kildetype med henvisning til, at den allerede er beskrevet andetsteds i værket. For at lette overblikket over indholdet i de fem bind er de senest udkomne bind blevet forsynet med et fællesregister over alle 469 kildetyper.
