Slægtsforskning er din private danmarkshistorie. Det er ikke sikkert, du nedstammer fra konger og riddere, men det betyder ikke, at dine forfædre er en kedelig, grå masse. Statens Arkivers samlinger byder på et væld af spændende historier om almindelige mennesker – historier, der bare ligger og venter på at blive fortalt.
Her kan du læse mere om, hvad slægtsforskning er, og hvordan du kommer godt i gang med at opdage din egen historie.
Den typiske slægtsforsker prøver at finde så mange oplysninger om sine egne forfædre som muligt – forældre, bedsteforældre, oldeforældre, tipoldeforældre og så videre. Nogle går også den anden vej og leder efter nulevende slægtninge ud fra en fælles forfader.
I arkivalierne kan du finde de oplysninger myndighederne har registret, når dine forfædre af forskellige årsager har været i kontakt med myndighederne. Det kan for eksempel være i forbindelse med dåb, konfirmation, vielse, begravelse, skilsmisse, adoption, køb af ejendom, retssager, uddannelse, session m.m.
Da registreringerne i arkivalierne er foretaget af forskellige myndigheder, findes der ikke arkivalier, der samler alle oplysninger om en enkelt person. Du kan ikke blot slå et navn op og få en oversigt over alle de dokumenter, der beskriver personens liv.
Du skal selv finde oplysningerne som din slægt i arkivalierne, og det er vigtigt, at du er så godt forberedt som muligt. Det første, du skal gøre, er at udspørge familiens ældste medlemmer og kigge familiens gemmer igennem og samle så mange oplysninger som muligt om dine forfædre. Jo flere oplysninger du har om dine forfædre, jo bedre er dit udgangspunkt for at finde dem i arkivalierne.
Det er også en god idé at gå på et af de mange kurser i slægtsforskning, som udbydes over hele landet, eller at læse en bog om slægtsforskning. Der er udgivet adskillige glimrende håndbøger, der henvender sig til nybegyndere udi slægtsforskningens svære, men spændende kunst.
For at komme godt i gang med slægtsforskningen, skal du fremskaffe nedenstående oplysninger om så mange af dine forfædre som muligt:
Det er normalt ikke så vigtigt, at du har fødselsdagen, bare du kender navnet, et omtrentligt årstal samt ikke mindst kirkesognet. Fødsler og dødsfald blev nemlig registreret kronologisk i de enkelte sognes kirkebøger, og det er først med CPR-registrets indførelse i 1968, vi får et fælles nationalt register med oplysning om enkeltpersoners fødesteder.
Når du har fået samlet de oplysninger, som familien kan give dig, er tiden inde til at konsultere arkivalierne - enten på internettet eller på en af Statens Arkivers læsesale.
Nye slægtsforskere begynder typisk med at finde de mest grundlæggende oplysninger om de enkelte personer i slægten: navn, fødselsdag og -sted, dødsdag og -sted, ægtefælle og forældre. Disse oplysninger vil man typisk finde i kirkebøger og folketællinger.
Du kan finde mange af de grundlæggende oplysninger på internettet. Statens Arkiver stiller både kirkebøger og folketællinger til rådighed på Arkivalieronline og Dansk Demografisk Database.
Efterhånden begynder slægtsforskeren dog også at søge efter oplysninger, der ikke bare fortæller om, hvor og hvornår personerne levede, men også mere detaljeret om hvordan de levede. Det kan fx være oplysninger om:
Selv om Statens Arkiver løbende lægger flere og flere arkivalier på internettet, vil næste skridt i slægtsforskningen som regel betyde, at du skal besøge et af arkiverne.
Statens Arkiver består af 6 enheder, herunder Rigsarkivet i København og de 3 landsarkiver i Viborg, Aabenraa og Odense.
Du skal besøge det arkiv der opbevarer arkivalierne fra den myndighed, der har registeret oplysninger om din forfader.
De lokale myndigheder afleverer deres arkivalier til det arkiv de geografisk hører til. De centrale, landsdækkende myndigheder afleverer deres arkivalier til Rigsarkivet.
Hvad du kan finde i arkiverne om de enkelte personer, afhænger dels af, hvordan deres liv forløb, dels af, hvilke arkivalier der er bevaret for eftertiden.
Når du synes, du har identificeret tilstrækkeligt mange af dine forfædre og fundet ud af, hvor og hvornår de levede, vil du nok gerne have lidt mere ”kød på”. Her kan du læse mere om, hvad du kan finde om dine forfædre i Statens Arkiver.