Læs højt		Tip en ven
Print		Aktiver ordbog

Magtens hierarki

En myndighed er altid en del af et større administrativt hierarki, der går fra lokal- til centraladministration. Finder du derfor interessant materiale ét sted i forvaltningen, har du gode muligheder for at finde mere i andre led i hierarkiet. Der findes både gejstlige, verdslige og retslige hierarkier.

Et emne - flere arkivskabere

Hver myndighed udgør et niveau i et administrativt hierarki, der går fra lokaladministrationen til centraladministrationen. Mange sager har været behandlet flere steder, inden der er faldet en afgørelse.

Du kan derfor finde kilder om et emne hos forskellige arkivskabere, og det kan være nødvendigt at følge en sag gennem flere instanser.

Det er ofte mest overskueligt at starte på lokalt niveau og derfra følge sagen videre gennem de administrative niveauer.

• Lokaladministrationen: fx præst, sogneråd og retsbetjent
• Den regionale administration: fx provst, amtmand og landsting
• De nationale: fx embedsmændene i kancelli, ministerier eller styrelser, samlet kaldet centraladministrationen   

Det gejstlige hieraki 

 

Lokaladministrationen 

Siden sogneforstanderskabet blev oprettet i 1842 har der eksisteret en verdslig lokal administration på landet, der fx tog sig af fattig- og skolevæsen. Med tiden voksede omfanget af kommunale opgaver og det kommunale selvstyre blev udbygget.

Den verdslige administration overtog mange af de opgaver der tidligere havde været varetaget af godserne.

De privilegerede godser

I byerne har købstæderne i flere hundrede år haft administrativt selvstyre. Magistraten var den ledende enhed, indtil byrådene i 1869 tog over.

I det gejstlige hierarki har præsten været den lokale repræsentant.

I det retslige hierarki var byfogeden den retslige instans i byerne, på landet var det herredsfogeden og birkedommeren. Efter 1919 overtog dommer og politi dette ansvar.

Hverdagsliv i retskilder

Det retslige hieraki

Den regionale administration

Amterne erstattede lenene i 1660. I 1773 blev antallet af amter reduceret og den nye amtsinddeling holdt helt til kommunalreformen i 1970. I 2007 blev amterne afskaffet.

Amtmændene udgjorde den såkaldte overøvrighed, fordi de var regeringens repræsentanter. Derudover førte de tilsyn med de lokale verdslige instanser.

I 1842 blev der oprettet amtsråd, der tog sig af sundheds-, vej- og skolevæsen på regionalt niveau.

I det retslige hierarki udgjorde landstinget den regionale myndighed. I det gejstlige hierarki stod provsten over præsten. Øverst var biskopperne, der blev udnævnt af kongen og hver administrerede et stift.

Det verdslige hieraki i købstæderne

Den nationale administration - centraladministrationen

Toppen af magtens hierarki var centraladministrationen i København, altså ministerier og styrelser m.m, kort sagt "den danske stat". I arkiverne, der befinder sig på Rigsarkivet, kan man derfor finde indberetninger fra hele landet. I det retslige hierarki udgør højesteret den øverste myndighed.

Det kan være svært at vide, hvor man skal lede i centraladministrationens arkiver, da de sjældent er ordnet efter geografi. I stedet skal du bruge registre i journaler og kopibøger. Kig fx under en lokal embedsmands navn. På den måde kan du finde korrespondancen med beskrivelser, ordrer og indberetninger mellem lokalområdet og til København.

Det verdslige hieraki i landdistrikterne efter 1842